Værdier 2018-10-11T06:58:27+00:00

Værdi #1: Godt købmandsskab

Levetiden på startups uden godt købmandsskab er til at overskue. Derfor lægger vi afgørende vægt på, at hver eneste startup i Wildskab er verdensmestre i at læse deres marked, skabe relevante produkter, sælge dem til en attraktiv pris, få kunderne til at komme igen – og tjene penge.

Værdi #2: Handlekraft

Vejen fra ord til handling er kort hos Wildskab. Vi tror nemlig på, at handlekraft er en vigtig ingrediens i det stof, succesrige startups er gjort af. Derfor forsøger vi løbende at præge vores startups til at handle. Springe ud i det. Gøre noget.

Værdi #3: Fællesskab

Hos Wildskab er vi ét hold. Og kun ét. For selvom mangfoldigheden hersker, tror vi dybt og inderligt på fællesskabet. På, at det er med til at gøre hver enkelt af os bedre. Stærkere. Vi skriver også gerne under på, at det unikke fællesskab i Wildskab gør hverdagen sjovere og giver alle vores startups ekstra motivation til at knokle og kæmpe. For succes. Fællesskabet handler også om at hjælpe hinanden på tværs af virksomheder. Ikke mod honorar – men bare fordi, vi har lyst. Fordi vi vil hinanden det godt. Det bedste.

Værdi #4: Mangfoldighed

Lige børn leger bedst. Bullshit! Hos Wildskab tror vi på, at virkelig innovation, nytænkning og magi opstår, når forskellige typer virksomheder og mennesker bringes sammen. Lige der i brændingen mellem interesser, viden og kompetencer opstår mangfoldighedens dynamik. Og netop derfor er Wildskab ikke til for bestemte brancher eller typer. Vi er til for dem, der kan. Dem, der tør. Og dem, der vil.

X
X